Finanssektoren er et hjerte der pumper et økonomisk kredsløb rundt i den krop vi kalder 'Danmark'.
Derfor er finanssektoren også i dag underlagt en særdeles svær regulering, der i kølvandet på Finanskrisen vel nærmest eksploderede.
Men, skarpere regulering må ikke forveksles med skarpere konkurrence.
EU/TILSYNET kan sætte nok så mange initiativer i søen omkring mere spredning, mere information, scenarier og højere solvens, som tilsammen beskytter og klæder forbruger bedre på som aktører i det supermarked vi kalder finans.
Lovgivningen er dog essentielt blot en opstramning af de ydre spilleregler, der gælder for de finansielle aktører på banen, og som grundlæggende reducerer chancen for grove tacklinger mod forbrugere og samfund.
Et forbrugervenligt marked er desværre ikke kun kendetegnet ved de definerede spilleregler. Det kræver at spillerne faktisk ja, "spiller" i en intens og blodig kamp om den marginale profit.
Og lige præcis her, har vi ifølge årtiers undersøgelser (styrelser) en væsentlig udfordring. Forbrugere er alt for immobile, alt for loyale og alt for lidt fagligt klædt på til at agere som kritiske forbrugere.
Er forbrugere ukritiske er der næppe meget incitament til at konkurrere på prisen.
Slet ikke de dominerende aktører, Danske Bank og Nordea. Det ville være en spilteoretisk kortslutning, hvis Danske Bank reklamerede med 50% rabat på fonde i et "Januarudsalg" 2023.
Ingen steder er konkurrencen sandsynligvis så lav som på området Private Banking.
Det er ikke noget vi ved statistisk, da vi ikke har har data derfra, men der er al mulig grund til at antage det. Alene fordi de danske banker ikke fremsætter offentlige prisniveauer. Kun kundefordele.
Det som er særlig interessant her, at at vi ved, ved, at konkurrencen på de offentlige og lovpligtige udbud af kapitalforvaltninger (kommuner, regioner, stat) er benhårde og ikke sjældent ender med nærmest "gratis" priser.
Hvad er forskellen?
Først og sidst handler det om een ting mener jeg.
Private investorer med måske 2-100mill. sætter ikke deres forvaltning i Udbud. De ville til hver tid gøre det med et skift af taget på huset. 3 håndværkere, 3 priser.
Maksimere formuen (ved mindre omkostninger). Det gælder ironisk nok bare ikke ved den direkte formuepleje jf. loyaliteten og immobiliteten.
Sagen er i dag, at private har alle muligheder for at få en skarp pris ved at sætte forvaltningen i udbud. Vi har nemlig offentlige afkast, risiko og aktivklasser fra "Afkastrådet", som banker kan anvende som "standardiseret" afsæt for bud'et.
Derfor har #neptooninvest lavet et "download" 1-sides, som følger det offentlige udbud, blot baseret på de "Afkastrådet" data for afkast, de nye PRIIPS omkostninger etc. Et materiale der gør det let at udvælge bank eller forvalter.
Kundefordele bør ikke være en del af en forhandling i et rum mellem investor og bank på asymmetriske præmisser. Det må komme efterfølgende.
Finanssektoren er et hjerte der pumper et økonomisk kredsløb rundt i den krop vi kalder 'Danmark'.
Derfor er finanssektoren også i dag underlagt en særdeles svær regulering, der i kølvandet på Finanskrisen vel nærmest eksploderede.
Men, skarpere regulering må ikke forveksles med skarpere konkurrence.
EU/TILSYNET kan sætte nok så mange initiativer i søen omkring mere spredning, mere information, scenarier og højere solvens, som tilsammen beskytter og klæder forbruger bedre på som aktører i det supermarked vi kalder finans.
Lovgivningen er dog essentielt blot en opstramning af de ydre spilleregler, der gælder for de finansielle aktører på banen, og som grundlæggende reducerer chancen for grove tacklinger mod forbrugere og samfund.
Et forbrugervenligt marked er desværre ikke kun kendetegnet ved de definerede spilleregler. Det kræver at spillerne faktisk ja, "spiller" i en intens og blodig kamp om den marginale profit.
Og lige præcis her, har vi ifølge årtiers undersøgelser (styrelser) en væsentlig udfordring. Forbrugere er alt for immobile, alt for loyale og alt for lidt fagligt klædt på til at agere som kritiske forbrugere.
Er forbrugere ukritiske er der næppe meget incitament til at konkurrere på prisen.
Slet ikke de dominerende aktører, Danske Bank og Nordea. Det ville være en spilteoretisk kortslutning, hvis Danske Bank reklamerede med 50% rabat på fonde i et "Januarudsalg" 2023.
Ingen steder er konkurrencen sandsynligvis så lav som på området Private Banking.
Det er ikke noget vi ved statistisk, da vi ikke har har data derfra, men der er al mulig grund til at antage det. Alene fordi de danske banker ikke fremsætter offentlige prisniveauer. Kun kundefordele.
Det som er særlig interessant her, at at vi ved, ved, at konkurrencen på de offentlige og lovpligtige udbud af kapitalforvaltninger (kommuner, regioner, stat) er benhårde og ikke sjældent ender med nærmest "gratis" priser.
Hvad er forskellen?
Først og sidst handler det om een ting mener jeg.
Private investorer med måske 2-100mill. sætter ikke deres forvaltning i Udbud. De ville til hver tid gøre det med et skift af taget på huset. 3 håndværkere, 3 priser.
Maksimere formuen (ved mindre omkostninger). Det gælder ironisk nok bare ikke ved den direkte formuepleje jf. loyaliteten og immobiliteten.
Sagen er i dag, at private har alle muligheder for at få en skarp pris ved at sætte forvaltningen i udbud. Vi har nemlig offentlige afkast, risiko og aktivklasser fra "Afkastrådet", som banker kan anvende som "standardiseret" afsæt for bud'et.
Derfor har #neptooninvest lavet et "download" 1-sides dokument, som følger det offentlige udbud, blot baseret på de "Afkastrådet" data for afkast, de nye PRIIPS omkostninger etc. Et materiale der gør det let at udvælge bank eller forvalter.
Kundefordele bør ikke være en del af en forhandling i et rum mellem investor og bank på asymmetriske præmisser. Det må komme efterfølgende.
コメント