Overalt ser vi aggressive banker række ud efter danske privatkunder med DKK 2,5mill og opefter.
Samme #banker og finansielle selskaber har dog det tilfælles, at det ikke er muligt for kunden at se historiske udover evt. på de noterede fonde. Men noterede fonde afspejler ikke gebyrvirkeligheden for privatkunder i #Formuepleje ordninger. Så langt fra endda.
Men kunder kan jo alligevel heller ikke leve af historiske afkast så derfor burde der også, som minimum være et setup, hvor kunden kunne se mulige fremtidige objektive porteføljeafkast baseret på de officielle forventninger, som banker og pensionsselskaber skal benytte sig af via Erhvervsministeriets "Rådet for Afkastforventninger" under formand Prof. Rangvid, Bestyrelsesmedlem Formuepleje A/S.
Det er desværre heller ikke tilgængeligt.
Og det er forståeligt. For sandheden er, at det for en dansk privatinvestor i formueplejeordninger er en direkte underskudsforretning når vi kigger frem (og tilbage). Men denne gang ikke bare i forhold til et alternativ med billigere løsninger i ETF eller Sparindex, men direkte i kroner og øre.
Det ses af nedenstående modellering baseret på de officielle (ligevægts) tal for afkastforventninger på #globaleaktier på 6,3% p.a.
Jeg har så antaget en ÅOP/RIY på 2%, en realisationsskat på 42% og en inflation på 2% p.a.
En nominel formue idag på DKK 2,5 mill. har følgende realisations regnskab for investor om 30 år.
TOPLINJE= + DKK 15,7mill. (bruttomarkedsafkastet 6,3% konstant)
ÅOP= - DKK 7mill (2% p..a som RIY)
RISIKO= - DKK 2,7mill. (median)
SKAT= - DKK 1,4mill. (42%)
FØR INFLATION= +DKK 4,7mill.
BUNDLINJE (EFTER INFLATION) = +DKK 2,47mill.
Med andre ord investor skubber 2,5mill. muligt forbrug til en TESLA idag 30år ud i fremtiden til en rullator, endda med risiko, uden at få forventet kompensation.
Det forventede afkast i kroner er DKK -30,000
I et marked hvor en 100 års EU statsobligation giver et realt afkast på 0% p.a. kan investor KUN forvente at få risikopræmien i samlet realformueforøgelse. Altså en præmie på 4,3% p.a.......Men skatten trækkes INDEN #inflation justering (trækkes af de løbende priser) og derved bliver det samlede forventede afkast faktisk negativt.
Det er en debat vi i al for sjælden grad har herhjemme. At omkostninger på 1-2-3% slet slet ikke er foreneligt med den nye virkelighed med langsigtede 0-realafkast.
Problemet er selvfølgelig at de danske banker ikke har justeret gebyret i takt med de lavere realrenter og forventede afkast.
T
Comments